Man siger, at tiden læger alle sår, men da Ragnar Dixen blev skilt, gjorde tiden det modsatte. Han fik stress og depression, mens det først blev afgjort, hvor børnene skulle bo 578 dage, efter han søgte om bopæl.
Sådan skriver DR i en artikel, hvor det fremgår at: Ingen aner den samlede ventetid i Familieretshuset.
Familieretshuset oplyser, at det i år i gennemsnit tager tre måneder fra de får en ansøgning til den, er behandling i de svære skilsmissesager (§6 og §7). Men forældre kan ansøge om forskellige ting, så en sag kan bestå af flere ansøgninger, der hver tager tid.
Familieretshuset skriver i deres resultatplan, at de på et tidspunkt gerne vil kunne måle den samlede tid, som familier venter, ”for at skabe mere gennemsigtighed og et mere effektivt forløb”. DR har ikke kunne få oplyst, hvornår det sker.
De svære skilsmissesager skal til Familieretten efter, at de har været behandlet i Familieretshuset.
Statsrevisorerne har tidligere kritiseret den samlede ventetid, og at det mislykkedes at skabe sammenhængende forløb for familier.
Læs hele artiklen på DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ventetid-i-skilsmissesager-kan-bestemme-om-barnet-bor-hos-mor-eller-far

