Støttet samvær falder mellem to lovgivninger

I højkonfliktskilsmisser vurderer fagpersoner nogle gange, at støttet samvær er nødvendigt. Alligevel risikerer børn at miste kontakten til en forælder på grund af uklar lovgivning.

Sådan skriver de to børnesagkyndig psykologer Marie Elbinger Gramstrup og Birgitte Ørnstrup skriver i et debatindlæg på Altinget.dk:

”Vi står reelt lige nu i den situation, at fagligheden i det familieretslige system kan vurdere, at det vil være til et barns bedste at bevare kontakten til begge sine forældre, og at samværet med den forælder, barnet ikke bor med, skal støttes for en kortere eller længere periode.

Men når forældre så, endda i enighed, beder deres kommune om den hjælp, de har fået at vide fra det familieretslige system, der er brug for, kan de risikere, at kommunen ikke nødvendigvis vil hjælpe samværet videre.

Vi står lige nu der, hvor vi i et system udtaler os om kuren, men det andet system siger, at medicinen ikke er tilgængelig.

Ankestyrelsen har til os oplyst, at kommunerne har mulighed for at yde støtte til samvær i skilsmissesager efter barnets lov paragraf 32, hvis samværet ikke kan finde sted uden støtte, og det er til barnets bedste, at samvær kan finde sted. Kommunerne er dog ikke forpligtede til at yde støtte til samværet.

Vi mener, at det bør fremgå tydeligt af barnets lov, at kommunerne er forpligtede til at yde støtte til samvær i skilsmissesager, når samvær er til barnets bedste, men ikke kan foregå uden hjælp.”

Læs hele indlægget her: https://www.altinget.dk/boern/artikel/boernesagkyndige-to-lovgivninger-om-samvaer-er-gaaet-i-haarknude-og-det-er-boernene-der-betaler-prisen